Din email er allerede på listen
Alle felter er påkrævet
Husk at godkende vores privatlivspolitik og marketingsvilkår
Mange tak for din interresse. Du hører nærmere fra os.
Lejeaftaler er muligt på ordre over 25.000 kr. ekskl. moms og har en binding på min. 3 mdr. Priseksemplerne i webshoppen er beregnet ved 60 mdrs. binding. Læs mere.
Kontakt os via nedenstående formular for at høre mere fra en salgskonsulent.
30000660
30000659
30000658
30000642
30000641
Læs om vores unikke jkConvert bordplader herunder, eller gå direkte til shoppen hvor du kan bestille dit nye bord i dag!
I samarbejde med firmaet Convert kan jkOffice nu tilbyde kunderne at lave gamle og udtjente skrivebordsplader om til helt nye. Aftalen er den første af sin slags i Norden, hvor jkOffice bliver eneforhandler af de ”nye, gamle” bordplader.
Samarbejdet kan være med til at løse en af møbelbranchens helt store udfordringer, når det kommer til bæredygtighed.
Problematikken med at få lukket loopet og skabt en reel cirkulær tilgang har været svær, men med denne produktion sikres det, at man slet ikke har noget spildprodukt, der jo ellers er næsten umuligt at undgå.
Slidte bordplader af træ behøver ikke ende deres liv som ”stort brændbart”. De kan blive til nye skriveborde i en proces, der både er bæredygtig og har en rigtig god historie!
I samarbejde med virksomheden Convert kan jkOffice med eneret tilbyde konvertering af gamle bordplader til helt nye. Ved hjælp af et unikt, dansk patent findeles gamle bordplader til åbne fibre, der i en tør proces uden lim og med meget lavt og grønt energiforbrug presse til nye bordplader.
1 gammel bordplade = 1 ny !
De nypressede bordplader kan også bruges som kerne belagt med fx linoleum – et naturprodukt i mange farver.
I produktionen kan træfibrene suppleres med andre restprodukter. Det kan fx være papir, stof, naturprodukter eller lignende, der kan indikere firmaets produktsortiment, arbejdsområde eller relationer i lokalområdet.
Hvis man eksempelvis producerer beklædning eller bildæk, så vil man også kunne bruge disse fibre i produktionen, således kunderne kan se sporene fra deres egne produkter i pladen.
Gennem jkOffice’s unikke takeback-system hjemtages kasserede bordplader fra kunder over hele Danmark og leveres til produktionen hos Convert.
Convert pladerne eller konventionelle bordplader kan efter endt levetid neddeles og tilbageføres i produktionen igen og igen og igen. Der vil således gå rigtig længe, før de ”nye, gamle” bordplader må ende deres dage på forbrændingen fremfor i kværnen hos Convert.
Så længe der kan udvindes fibre af pladerne, kan de sådan set blive ved at køre igennem processen, og så begynder vi jo for alvor at kunne snakke om cirkularitet!
Convert har i samarbejde med INBIOM – Innovationsnetværket for Bioressourcer, fået udarbejdet en livscyklusanalyse, LCA, af de genskabte bordplader.
Analysen viser, at Convert-pladerne i produktions- og transportfasen udleder ca. 580 kg CO2-ækvivalent pr. fremstillet ton. Til sammenligning ligger Krydsfiner på ca. 810 kg
CO2-ækvivalent pr. fremstillet ton og MDF på 760 kg CO2-ækvivalent pr. fremstillet ton.
Pladerne består af ca. 80 pct. genanvendte fibre og ca. 20 pct. bindefibre.
Følg os