jkOffice og Kontorzonen går sammen omkring den klimabevidste agenda på kontormøbelmarkedet

jkOffice og Kontorzonen, forener nu kræfterne i en spændende sammenlægning, som vil skabe en større, stærkere og mere konkurrencedygtig spiller i møbelbranchen.

December 2023. Thomas Eskelund tv. Eske Munch th. Foto: jkOffice

Eske Munck (som er ny majoritetsejer) udtaler: ”Sammenlægning bygger på en strategisk beslutning om at kombinere styrker og ekspertiser fra jkOffice og Kontorzonen, samt udnytte de fælles kompetencer med recycling, istandsættelse og salg af nye og brugte møbler. En generel klimabevidst tilgang til møbelproduktion, recycling og salg er kernen hos både jkOffice og Kontorzonen, som vil gavne i en sammenlægning. Hermed kommer vi til at tilbyde et endnu bedre og bredere produktsortiment og services til vores kunder i begge virksomheder, over hele landet. Samt skabe en platform for øget innovation, en større muskel til cirkulation af kontormøbler og overordnet set et mere omfattende produktsortiment af nye og brugte kontormøbler.”

JkOffice og Kontorzonen deler en dyb forpligtelse til kvalitet, service og en cirkulær tilgang til forbrug og indretning. Ved at forene kræfterne kan vi optimere vores operationer, udnytte synergier og styrke vores konkurrenceposition i markedet. Dette skridt understøtter vores fælles mål om at være den foretrukne samarbejdspartner, når der skal fornyes kontormøbler med fokus på recycling og bæredygtighed.

Vi tilbyder et samarbejde, der omfatter afdækning af behov til ny indretning, recycling eller upcycling af nuværende møbler og leverance af det fremtidige bæredygtige kontormiljø.

jkOffice har investeret massivt i digitalisering og har en datadrevet agenda, med fokus på blandt andet abonnementsløsninger og LCA-rapporteringer til brug i virksomheders grønne regnskaber. Hvilket fremadrettet vil komme kunder og samarbejdspartnere i begge selskaber til gode.

Allerede nu drager kunderne fordel af det udvidede produktudvalg, hvor nye brands vil være tilgængelige hos jkOffice og Kontorzonen. Det er mærker som eks. Håg og Herman Miller, som vil være tilgængelige i begge butikker. Fordelene ved at være til stede med en butik i både Aarhus og København, vil gavne kunder i begge forretninger, da der fremadrettet kan arrangeres afhentning af ordrer på tværs af de 2 butikker. Begge forretninger får ligeledes showrooms som kan servicere kunderne i forbindelse med projektsalg, abonnementsløsninger og andet salg af kontormøbler og designmøbler.

Vores dedikerede medarbejdere er nøglen til en fremtidige succes. Denne sammenlægning skaber spændende muligheder for personlig og faglig udvikling, og vi er fast besluttede på at opretholde et positivt og inkluderende arbejdsmiljø.

De tidligere ejere af jkOffice giver stafetten videre til forretningspartner, Eske Munck som igennem mange år har haft ejerandele i både jkOffice og Kontorzonen. Efter sammenlægningen får Eske Munck majoriteten i begge virksomheder. Thomas Eskelund, går fra at være medejer og direktør i Kontorzonen, til fremadrettet at have samme rolle i det sammenlagte jkOffice og Kontorzonen. Sammen med et erfarent team vil de sikre en glidende integration og kontinuitet i driften, til fordel for kunder, leverandører, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Det samlede jkOffice og Kontorzonen tæller ca. 40 medarbejdere.

Thomas Eskelund udtaler: ”Vi ser frem til at bygge en endnu stærkere fremtid og sammen vil jkOffice og Kontorzonen fortsætte med at udfordre det traditionelle kontormøbelmarked med en klimabevidst agenda og et stort fokus på recirkulation af design- og kontormøbler til primært virksomheder og offentlige institutioner.”

jkOffice, Jens Olsens vej 9, 8200 Aarhus N, https://jkoffice.dk/

KontorZonen, Naverland 12, 2600 Glostrup, https://kontorzonen.dk/

Ved at klikke 'Acceptér Alle' så giver til tiladelse til at vi må indsamle information om dig til forskellige formål, hvilket inkluderer: Funktionalitet, Statestik og Marketing