Ny, brugt, demo eller istandsat?
Hos jkOffice har vi et bredt sortiment med stort fokus på bæredygtighed. Derfor er brugte møbler også en væsentlig og vigtig del af vores sortiment.
Alle vores møbler vil være angivet med en af følgende 4 beskrivelser af stand:
Ny
Når et produkt er angivet som "Ny" så kræver det ikke meget forklaring. Så er der tale om en helt nyproduceret vare. Dog skal du være opmærksom på, at vi i forbindelse med klargøring af møbler kan have pakket varne ud af den originale emballage for at samle varen og derefter emballeret det inden levering. Montering er normalt en service som tilkøbes - du kan læse mere om vores services her.
På alle møbler med stand "Ny" er der 10 års garanti.
Brugt - A
Når vi beskriver en vare som "Brugt - A" Så kan du forvente en brugt vare som er i meget pæn stand. Det kan være en demo-vare som har stået i vores udstilling, en vare fra et restparti eller et møbel som er istandsat hvor væsentlige dele af møblet er udskiftet, omlakeret, ompolstret eller lignende.
På alle møbler med stand "Brugt" er der 2 års garanti.
Brugt - B
De fleste af vores brugte møbler har standen "Brugt - B". Denne beskrivelse dækker over almindelige brugte møbler, med små brugsspor, få overfladeridser og lignende. Alt er i en pæn og præsentabel stand og 100% funktionsdygtig. Her vil ikke være graverende brugsspor som huller i polstring, pletter, afslag og lignende.
På alle møbler med stand "Brugt" er der 2 års garanti.
Brugt - C
Af og til støder vi på møbler, som er meget slidt og hvor istandsættelse ikke kan svare sig eller ikke er muligt. Disse møbler får standen "Brugt - C". Derfor kan du altså forvente at møbler med denne stand, har flere brugsspor end normalt. Disse brugsspor vil være forklaret på produktet og oftest også være dokumenteret med billeder. Der er ganske få produkter i vores sortiment, som er i denne tilstand.
På alle møbler med stand "Brugt" er der 2 års garanti.