Skuffekassetter

10 produkter

En skuffekassette kan være, og er ofte, en uundværlig del af din medarbejders station og faste arbejdsplads i kontorlandskabet. Skuffekassetter eller skuffedarier er en nem, diskret, fleksibel og ofte transportabel opbevaringsløsning, hvor din ansatte får muligheden for at opbevare netop de dokumenter, mapper og lignende, som personen dagligt arbejder med, i umiddelbar nærhed af sin arbejdsplads, uden at behøve at skulle bevæge sig over til virksomhedens arkiv eller lignende hver gang han/hun skal bruge materiale til at udføre sit arbejde. Desuden kan en skuffekassette gøre dagligdagen i arbejdet meget nemmere, da medarbejderen har rig mulighed for at have kontorhjælpemidler som post-its, penne, clips og en mængde andre småting lige i nærheden, men samtidig have det gemt af vejen, så det ikke fylder og forstyrrer på skrivebordet.

Sortering

Stand

Pris (Inkl. moms)

Farve

Mærke

Produkttype

Mål B cm

Mål H cm

10 ud af 10 produkter

Skuffekassetter er kendetegnet ved:

  • Stor fleksibilitet i størrelse og opbevaringsforhold – hængemapper, skuffer og lignende
  • Nemme at transportere rundt i lokalet
  • Kan let gemmes diskret af vejen under et skrivebord

En skuffekassette er et af de mest fleksible møbler, der findes, både i form og funktion. Vi fører en bred vifte af brugte skuffekassetter i en række forskellige størrelser, og vores udvalg skifter konstant, afhængig af hvilket brugt møblement vi indkøber. Vi har en lang række af kassetter i forskellige højder og bredder, nogle transportable med hjul og nogle uden, nogle med plads til hængemapper eller ringbind, nogle med hylder og nogle med en rendyrket skuffeløsning. Vi kan endda levere skuffedarier, som også har plads til en pc, du også nemt kan gemme din computer af vejen under bordet og kun have din arbejdsskærm foran dig. Kort sagt, der er noget for enhver smag.

Desuden fås skuffekassetter i et væld af farver og finishes, så du altid vil kunne finde én, der matcher det resterende møblement i dit kontorlandskab. Vi har skuffekassetter i mange forskellige træ-looks, eksempelvis ahorn, bøg, valnød og kirsebær, og derudover vil vi også altid kunne fremskaffe en kassette i hvid, grå, antracit, sort eller lignende, hvis du eksempelvis vil have den stående under et hæve sænkebord og ønsker at den skal matche et sæt stålben. Til det samme formål har vi også til tider Paustians aluminium-kassetter på lager, som passer perfekt til et stilfuldt gråt/metallisk look på kontoret.

Rengøring af skuffekassetter kan du læse om her.

Brugt – men stadig af højeste kvalitet

Skuffekassetter er oftest lavet af solidt, modstandsdygtigt materiale såsom MDF, finér og laminat, og derfor er kassetten et møbel, der har masser af leveår i sig, selv med daglig brug og slitage. Derfor indkøber vi hos jkOffice gladelig brugte skuffekassetter, da vi synes, at det er unødvendigt at kassere godt møblement efter blot at have været brugt i et år eller to. Når vi indkøber kassetter, sørger vi for:

  • At rengøre dem grundigt
  • At gennemtjekke dem for fejl og mangler, og enten reparere defekte dele eller upcycle møblet ved at udskifte de dele, der måtte være gået i stykker
  • At donere de møbler, vi ikke vil sælge, til godgørende formål, så de stadig kan være til glæde og gavn
  • At genbruge materialerne i de møbler, som ikke er brugbare længere
  • At udstyre alle vores brugte skuffekassetter og andre møbler med to års fuld garanti – selv om det er brugt, er det stadig kvalitet

Mange af de skuffekassetter, som kommer igennem vores lager og bliver udbudt til salg er også møbler fra nogle af de allermest anerkendte kontormøbel-producenter i Danmark. Mærker som GUBI, Kinnarps, Montana, Dencon, Choiceline, Fumac og Labofa har vi jævnligt på lager, og alle disse er garant for møbelserier af den allerhøjeste kvalitet, uanset om vi snakker om skuffekassetter eller helt andre former for brugte kontormøbler.

Vi har en bred vifte af brugte skuffekassetter her på hjemmeside, men vi får jævnligt møblement på lager, som ikke når at blive lagt på hjemmesiden. Derfor er du mere end velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om hvilke opbevaringsløsninger, vi kan tilbyde. En ting er helt sikkert: vi vil altid kunne finde et skuffedarium eller en brugt skuffekassette, der passer til lige netop dine behov.

Ved at klikke 'Acceptér Alle' så giver til tiladelse til at vi må indsamle information om dig til forskellige formål, hvilket inkluderer: Funktionalitet, Statestik og Marketing